Under øvelseskørsel på offentlig vej skal underviseren kunne kommunikere til hver enkelt elev via radio. Det øger sikkerheden og giver mulighed for at korrigere elevernes manøvrer med det samme. Det betyder også, at eleverne bliver fortrolige med radioudstyret, inden de skal til den praktiske prøve, hvor radio-udstyr er obligatorisk.
De konkrete muligheder for øvelser i trafikken afhænger naturligvis af lokale forhold og muligheder (som fx rundkørsler, lyskryds mv.) Som underviser bør du på forhånd have udvalgt og fastlagt en passende rute, så eleverne kommer igennem de nødvendige øvelser - og helst i en rækkefølge, som svarer til undervisningens emner.
Øvelseskørslen må ikke sinke trafikken unødigt eller være til fare for færdselssikkerheden.