Uopmærksomhed på cykel

Når du cykler, har du brug for alle dine sanser. Du skal kunne se og høre de andre i trafikken, være parat til at reagere hurtigt - og samtidig styre din cykel sikkert.

Når du er uopmærksom, er du en farlig cyklist

Måske kender du fornemmelsen af, at mobilen vibrerer i lommen, mens du cykler, og du får lyst til lige at checke den? Ellers har du helt sikkert mødt andre cyklister, der har mere fokus på mobiltelefonen end på cykelstien.

Men det er ulovligt at fiske mobilen frem fra lommen og bruge den håndholdt på cykel. Bøden for at gøre det er 1.000 kr.

For det er farligt at være uopmærksom i trafikken. Du bliver dårligere og langsommere til at afkode trafikken, og måske når du slet ikke at orientere dig eller reagere, hvis en anden cyklist bremser op foran dig, nogen går ud på cykelstien eller en bilist kører ud fra en sidevej. Når du har din mobil i hånden, bliver du også dårligere til at styre cyklen og til at give tegn.

Andre synes, du er irriterende

Uopmærksomhed på cykel: Andre synes, du er irriterende

Noget af det, der især irriterer andre cyklister er, hvis du taler, skriver eller læser på din telefon, mens du cykler. Hele 55 % synes, at det er irriterende, hvis andre cyklister gør det*

Derfor er du irriterende, hvis du bruger din mobil på cykel:

  • Du slingrer 
  • Din fart er uforudsigelig
  • Du kører længere ude fra kantstenen og er svær at overhale
  • Andre bliver usikre på, hvad du gør
  • Du glemmer at give tegn til stop og sving

Læs mere om uopmærksomhed

 * Kilde: Undersøgelse blandt 1500 cyklister, Epinion for Rådet for Sikker Trafik, 2019

Det koster 1.000 kr. i bøde, hvis du bruger håndholdt mobil på cykel

Det er ulovligt at benytte din mobil håndholdt, når du cykler. Bøden er 1.000 kr.

Når du cykler, har du brug for alle dine sanser. Du skal kunne høre de andre i trafikken, være forudseende og samtidig styre din cykel sikkert. Mange cykelulykker sker, fordi cyklisten er uopmærksom pga. mobiltelefonen, musik i ørene, kører i egne tanker, har travlt eller er træt

Gode råd til at blive opmærksom på cykel

Når du cykler, har du brug for alle dine sanser. Du skal kunne se og høre de andre i trafikken, være parat til at reagere hurtigt og samtidig styre din cykel sikkert. Her er et par simple råd:
  • Ring eller SMS inden du cykler

  • Skal du høre musik, så vælg musiknummer inden du cykler

  • Skru ned for dit headsæt eller brug kun én ørebøf, så du kan høre trafikken

  • Hold ind til siden hvis du skal bruge din mobil

Gode cykelvaner kan redde dit liv

Uopmærksomhed på cykel: Gode cykelvaner kan redde dit liv

Når du cykler, kan du selv gøre meget for at forbedre din sikkerhed: 

  • Vær opmærksom – drop mobilen og koncentrér dig om trafikken
  • Se dig for - brug tid på at orientere dig grundigt ved sideveje og i kryds
  • Giv tegn – så andre kan se, hvad du vil gøre
  • Husk lygter i mørket – Supplér med ekstra reflekser eller en refleksvest
  • Gør dig synlig med pangfarver om dagen, så kan andre få øje på dig på lang afstand
  • Brug cykelhjelm – den beskytter dit hoved, hvis uheldet er ude
  • Vis hensyn – så kommer alle sikkert frem

 

 

Bliv sikrere på cykel. Læs alle vores artikler om emnet

Bliv sikker i trafikken