Sådan spænder du hjelmen korrekt

3 hurtige om cykelhjelm

  • Cykelhjelmen er populær. I dag kører 9 ud af 10 børn og 5 ud af 10 voksne cyklister med hjelm.

  • En cykelhjelm skal være mærket med CE og EN 1078. En cykelhjelm-airbag (Hövding) har dog kun CE-mærke, da den ikke kan testes på samme måde som andre cykelhjelme.

  • Mange nye cykelhjelme har såkaldt MIPS (Multi-directional Impact Protection System). Det er et system, der gør, at inder- og yderskallen på hjelmen kan bevæge sig en lille smule i forhold til hinanden. Det er en fordel, hvis man styrter og lander i en skæv vinkel. Så gå efter en hjelm med MIPS, hvis du finder én, som du synes er pæn.

Pas på hovedet - brug cykelhjelm: Sådan skal cykelhjelmen sidde

Hjelmen skal være rar at have på og passe til dit hoved. Selvom du har lyst til at vælge hjelm efter udseende, så prøv alligevel nogle forskellige hjelme, så du vælger en, der er behagelig at have på.

  • Din hjelm skal sidde nærmest vandret på hovedet, så den dækker panden og hovedet tilstrækkeligt. Der skal være omkring to cm fra øjenbrynet til hjelmens forkant.

  • Remmene skal være stramme, så hjelmen sidder godt fast, med det skal stadig være rart at have hjelmen på.

  • Gør det til en vane at tjekke remmene en gang om ugen – også på dit barns cykelhjelm.

Spørgsmål og svar om cykelhjelm

Pas på hovedet - brug cykelhjelm: Spørgsmål og svar om cykelhjelm

Er det lovpligtigt at køre med cykelhjelm?
Nej. Det er ikke lovpligtigt at køre med cykelhjelm på almindelig cykel eller elcykel (max 25 km/t), heller ikke for børn.

Hvilken cykelhjelm skal jeg vælge?
Prøv dig frem og find en hjelm, du synes er behagelig og pæn. Spænd den godt fast, ellers virker den ikke som den skal.

Hvordan får jeg min ægtefælle/teenager/mor/far/ven til at køre med hjelm?
1. Kør selv med cykelhjelm
2. Sig: ”Kør med cykelhjelm. Både for din egen skyld og for min skyld”
3. Giv et gavekort til en cykelhjelm.

Hvor længe holder en cykelhjelm?
En cykelhjelm kan holde i ca. 10 år, hvis du passer godt på den. Men den skal skiftes ud, hvis den får et hårdt slag, eller hvis noget går i stykker på den. 

Vil du vide mere om cykelhjelm?

Pas på hovedet - brug cykelhjelm: Vil du vide mere om cykelhjelm?

Så klik ind på vores Statistik-side, hvor du finder mere om hovedskader og effekt af cykelhjelm. Her kan du også blive klogere på, hvem der er bedst og dårligst til at køre med cykelhjelm.

Se vores nyeste cykelhjelmkampagne "Hjelm har alle dage været en god idé" med vikingen Svend - og deltag i vores quiz.