Færdselskontaktlærer: Du spiller en vigtig rolle

Som færdselskontaktlærer er du med til at sikre, at trafik sættes på skemaet på din skole. Her finder du artikler og værktøjer, som kan hjælpe dig med arbejdet.

Tilmeld dig kursus for NYE færdselskontaktlærere

Hvem er du?
Kurset er for dig, der er helt ny færdselskontaktlærer eller dig, som har et par års erfaring, men ikke har været på kursus endnu.

Hvorfor skal du tilmelde dig?
På kurset får du en grundig indføring i Rådet for Sikker Trafiks tilbud til skoler, og du bliver rustet til at komme godt i gang med dit arbejde som færdselskontaktlærer.

Kurset er en blanding af oplæg, øvelser, workshops og erfaringsudveksling. Det forventes, at du bidrager aktivt og er klar til at hoppe i arbejdstøjet.

Hvor, hvornår og hvordan?
Kurset afholdes på Best Western Hotel Plus i Fredericia den 21.– 22. september 2022. Det koster 2.500 kr. at deltage.

Har du spørgsmål til kurset? Kontakt Petrea Busck på pb@sikkertrafik.dk

Tilmeld dig kurset her

Tilmeld dig kursus for ERFARNE færdselskontaktlærere

Hvem er du?
Kurset er for dig, som har flere års erfaring med arbejdet som færdselskontaktlærer eller dig, som er relativ ny, men allerede har været på grundkursus.

Hvorfor skal du tilmelde dig?
På kurset får du masser af nye ideer og energi til at fortsætte arbejdet som færdselskontaktlærer. Du bliver opdateret på sidste nye viden og får rig mulighed for at erfaringsudveksle med kolleger fra hele landet.

Kurset er en blanding af oplæg, øvelser, workshops og erfaringsudveksling. Det forventes, at du bidrager aktivt og er klar til at hoppe i arbejdstøjet.

Hvor, hvornår og hvordan?
Kurset afholdes på Best Western Hotel Plus i Fredericia den 21.– 22. september 2022. Det koster 2.500 kr. at deltage.

Har du spørgsmål til kurset? Kontakt Petrea Busck på pb@sikkertrafik.dk

Tilmeld dig kurset her

 

Trafik i udskolingen - hvordan? Kom på gratis webinar

Færdselskontaktlærer: Du spiller en vigtig rolle: Trafik i udskolingen - hvordan? Kom på gratis webinar

Er du færdselskontaktlærer og ønsker du at kunne vejlede dine kolleger bedst muligt? Eller er du udskolingslærer og synes, at dine elever trænger til trafikundervisning?

På webinaret kommer vi ind på, hvorfor trafikundervisning i udskolingen er så vigtig og hvordan den kan gribes an. Vi præsenterer også relevante undervisningsmaterialer og kommer med masser af inspiration.

Webinaret afholdes torsdag den 3. februar 2022, kl. 15-16 via Zoom. Det er gratis at deltage.

Tilmeld dig her

6 gode råd til dig, der er ny færdselskontaktlærer


Som færdselskontaktlærer kan det være rart med et godt råd i forhold til, hvor du skal starte, og hvad opgaven indebærer. Hvordan skal du prioritere opgaverne? Hvem kan hjælpe? Hvad gør de på andre skoler? Her får du seks gode råd, som kan hjælpe dig godt i gang med arbejdet. 

1. Afstem forventninger med din skoleleder
Dit arbejde som færdselskontaktlærer bliver nemmere, hvis du har en løbende dialog med din leder om opgaven. Det kan være en god start at holde et kort møde, hvor I kan tale din rolle igennem.

2. Prioriter skolepatruljen, hvis I har en
At uddanne og drive en skolepatrulje er for mange færdselskontaktlærere en af de vigtigste og mest givende opgaver. Det er også en af de største og mest tidskrævende. Skolepatruljerne udfører et vigtigt arbejde, som gavner mange mennesker.

3. Tilmeld dig vores nyhedsbrev
I en travl hverdag kan det være svært at huske, hvornår der er tilmelding til den årlige skolepatruljefest, eller hvornår der er kampagner og konkurrencer, som skolen kan deltage i. Bliv opdateret med vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrev her

4. Kom på kursus
Hver år afholder vi kursus for færdselskontaktlærere i september. Tilmeld dig kurset og bliv opdateret på den nyeste viden og mød kolleger fra hele landet.

5. Opsøg netværk
Mange kommuner afholder netværksmøder for deres færdselskontaktlærere. Det er typisk kommunens Teknik- og miljøafdeling, som står bag møderne. På netværksmøder koordineres trafikundervisningen på tværs af kommunens skoler, ligesom der er mulighed for at sparre med kolleger fra de andre skoler.

6. Lad dine kolleger vide, ved hvem du er
Din rolle som færdselskontaktlærer er ikke at stå for al trafikundervisning, men derimod at vejlede dine kolleger, så de selv er i stand til det. Derfor er det vigtigt, at alle ved, hvem der er skolens færdselskontaktlærer. 

Held og lykke med opgaven - husk du altid kan kontakte os, hvis du har brug for sparring.

Trafik på alle klassetrin

Færdselslære er et obligatorisk emne fra børnehaveklasse til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: Børnehaveklasse til 3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Herunder kan du se, hvilke gratis undervisningsmaterialer, vi har til de forskellige trin samt få inspiration til, hvordan et årshjul for trafikundervisning kan se ud.



Download oversigt over undervisningsmaterialer samt årshjul for trafikundervisning herunder

 

Hent forslag til årshjul for trafikundervisning

Årshjul_thumb.jpg
Årshjul for trafikundervisning
Download

Få kollegerne til at undervise i trafik

Færdselskontaktlærer: Du spiller en vigtig rolle: Få kollegerne til at undervise i trafik

Som færdselskontaktlærer er det bl.a. din rolle at motivere og inspirere dine kolleger til at tænke den obligatoriske trafikundervisning ind i deres fag. Få redskab her.


Du kan holde et kort oplæg på et lærermøde. Vi har lavet 5 slides, du kan bruge til at fortælle om undervisningsmaterialer og hvorfor trafikundervisning er vigtig.

Til hvert slide er der tilhørende noter til dig med baggrundsviden og beskrivelse af, hvordan du kan bruge slidsne.

En trafikpolitik styrker din rolle som færdselskontaktlærer

Færdselskontaktlærer: Du spiller en vigtig rolle: En trafikpolitik styrker din rolle som færdselskontaktlærer

Næsten halvdelen af alle skoler i Danmark har en trafikpolitik, og det giver god mening, da skoler med trafikpolitikker har mere trafikundervisning og mere opbakning til færdselskontaktlærerne.

Der er mange måder at komme i gang med arbejdet på. Vi har lavet et forslag til, hvordan I kan gribe processen an, så I nemt kommer igennem de vigtigste punkter i jeres trafikpolitik. 

I kan også se eksempler på andre skolers trafikpolitikker.


Find det hele her

Trafik på forældremøder

Forældrene har det største ansvar, når det kommer til deres børns trafiksikkerhed. Trafiksikkerhed er derfor et oplagt emne at tage op på forældremøder. Som færdselskontaktlærer deltager du måske selv på nogle forældremøder, og ellers kan du opfordre dine kolleger til at vise en af følgende film.

Om at være forælder til en teenager


Forældre til teenagere har stadig ansvar og indflydelse på deres børns adfærd i trafikken. Vis filmen til forældremødet og start en debat om, hvordan man kan tale trafik med en teenager.

Undersøgelser viser, at forældre har en stor betydning for unges risikoadfærd i trafikken. De unge lytter til deres forældre – også selvom forældrene ikke tror det.

Forældre kan hjælpe deres børn ved at:

  • Snakke med sit barn om gode trafikvaner
  • Lave konkrete aftaler
  • Følge op på aftalerne
  • Være en god rollemodel

Tal med de andre forældre om hjelmbrug

De fleste børn vil gerne have, at deres forældre laver aftaler i klassen om brug af cykelhjelm. Så det er bare om at få taget snakken med de andre forældre - fx på næste forældremøde.

Jo tidligere I kommer i gang med at tale om cykelhjelm, jo lettere er det at blive enige. Så start dialogen, inden de første børn i klassen har smidt hjelmen. 

Du kan tage filmen her med til næste forældremøde, så I har noget at tale ud fra.

Vi har også udarbejdet en forældreaftale, som er lige til at downloade og tage med. Med denne færdige aftale i hånden, er det ikke så svært at få talt med de andre forældre i klassen om, at hjelmen skal på, når man cykler.

Hent forældreaftale her

Modtag nyhedsbrev fra sikkertrafik.dk/SKOLE

Færdselskontaktlærer: Du spiller en vigtig rolle: Modtag nyhedsbrev fra sikkertrafik.dk/SKOLE

Fælles Mål for Færdselslære


Færdselslære dækker over kompetenceområderne Trafikal adfærd og Ulykkeshåndtering. Basalt set handler Trafikal adfærd om at forebygge trafikulykker og Ulykkeshåndtering handler om, hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude. 

Rådet for Sikker Trafik har alene fokus på Trafikal adfærd. Der er en række andre aktører, der tilbyder undervisningsmaterialer til emnet Ulykkeshåndtering.

Progressionen i Rådet for Sikker Trafks undervisningsmaterialer følger den anbefalede progression, som er beskrevet i Fælles Mål for Færdseslære, som dækker undervisningen fra 0. til 9. klasse. Kort fortalt betyder det, at der først er fokus på at være en sikker fodgænger i lokalområdet, dernæst en sikker cyklist og til sidst en ansvarlig trafikant, som har forståelse for risiko og konsekvensberegning.

Hjælp at hente i faghæftet

Faghæftet for Færdselslære indeholder Fælles Mål, Læseplan og Undervisningsvejledning. De kan bruges på forskellig vis.

I undervisningsvejledningen finder du inspiration til at tilrettelægge og kvalificere undervisningen, både når det kommer til planlægning, afvikling af undervisning og evaluering.

Hent undervisningsvejledningen her 

I Fælles Mål for du en let tilgængelig oversigt over kompetenceområder, kompetencemål og færdigheds- og vidensområder - og -mål. 

Hent Fælles Mål her 

Læseplanen er en uddybning af Fælles Mål, hvor progressionen i undervisningen beskrives og hvor du får uddybet de enkelte kompetencemål for hvert enkelt trin.

Hent læseplanen her

Kontakt