Brug vores kampagnefilm i undervisningen

Kampagner i undervisningen: Brug vores kampagnefilm i undervisningen

Mange kender Rådet for Sikker Trafik for vores kampagnefilm. Hvem kender fx ikke den med 'Posen over hovedet' eller Nederen forældre? Og er du nysgerrig på, hvordan vikinger og cykelhjelme hænger sammen?

Kampagnefilm er korte, men indeholder alligevel mange af de velkendte filmelementer, som eleverne skal arbejde med. Derfor er det oplagt at bruge kampagnefilm i undervisningen.

For at gøre det nemt, har vi lavet to bud på, hvordan det kan lade sig gøre at arbejde med kampagnefilm. I kan enten vælge at analysere eksisterende kampagnefilm eller producere jeres egne.

Begge forløb tager udgangspunkt i et udvalg af både nye og gamle kampagnefilm.

Forløbene egner sig til Dansk i udskolingen og kan afvikles på 2-4 lektioner.

Forløb 1: Analyser en kampagnefilm

Dansk, 2 lektioner


Vi har valgt fem forskellige kampagnefilm, som alle kan være udgangspunkt for en analyse.

Lektion 1
Del dine elever i grupper og fordel filmene mellem dem. Print opgavearket med spørgsmål, og lad dette være udgangspunkt for elevernes arbejde. Aftal med eleverne hvilke spørgsmål, de skal arbejde med.

Lektion 2
Lad eleverne vise den film de har arbejdet med for resten af klassen, og lad dem fremlægge deres analyse.

 

Se kampagnefilm til forløb 1: Analyser en kampagnefilm


Film 1: Hjelm har alle dage været en god ide (2021)

Film 2: Nederen forældre - Filips far (2017)

Film 4: Kør stærkt - Kurt kan lide kubik (1984)

Film 4: Dead man walking (2014)

Film 5: Sænk farten - bare lidt (2019)










Hent opgaveark til forløb 1: Analyser en kampagnefilm

Analysér-en-kampagnefilm_thumb.jpg
Analysér en kampagnefilm - opgaveark
Download

Forløb 2: Lav en kampagnefilm


Dansk, 4 lektioner


Lad dine elever producere kampagnefilm. Vi har valgt tre eksempler fra vores eget repertoire, som kan bruges til inspiration.

Lektion 1
Se de tre kampagnefilm med forskellige temaer indenfor trafiksikkerhed. Tal kort med klassen om dem så eleverne får styr på begreberne budskab, målgruppe, virkemidler osv. Lad eleverne vurdere kampagnefilmene.

Del klassen i mindre grupper, og lad hver gruppe vælge et tema inden for trafiksikkerhed, som de vil lave en kampagnefilm om. Det er vigtigt, at eleverne vælger et tema, som giver mening for dem selv. Print opgavearket til eleverne, så de kan bruge det som tjekliste til deres arbejde.



Lektion 2

Lad eleverne planlægge filmens handlingsforløb og gøre sig overvejelser om budskab, modtager, virkemidler mm. Eleverne skal lave et storyboard, som du skal godkende.

Lektion 3
Lad eleverne optage og redigere deres kampagnefilm i et program/en app, de er fortrolige med. Opload filmen fx til SkoleTube.

Lektion 4
Lad eleverne præsentere deres arbejde og lad de andre elever give feedback. Forstår de budskabet? Synes de filmen er troværdig? Og rammer den målgruppen?

Se kampagnefilm til forløb 2: Lav en kampagnefilm


Hvad laver du, når du kører bil? (2020)

Der er mange måder at komme frem i livet på. Hvad er din? (2020)

Kør stærkt - Kurt kan godt lide rør (1984)

Hent opgaveark til forløb 2: Lav en kampagnefilm

Lav-en-kampagnefilm_thumb.jpg
Lav en kampagnefilm - opgaveark
Download

Kontakt