Undervisning i knallertkørsel

Unge på 15, 16 og 17 år skal tage kørekort til lille knallert på ungdomsskolen. Knallertundervisere er typisk kørelærere, politifolk eller pædagoger med særlig interesse for emnet.

OBS

Den 31. maj 2016 vedtog Folketinget, at aldersgrænsen for lille knallert sættes ned til 15 år fra 1. oktober 2016.

Ændringen af aldersgrænsen har ingen betydning for antallet af timer mv. i knallertundervisningen.

Du kan læse mere i nyhedsbrevet her

Hvis du har spørgsmål vedr. lovændringen, bedes du henvende dig til

Færdselsstyrelsen, www.fstyr.dk, tlf. 7221 8899, mail: info@fstyr.dk

Krav til knallertundervisere

Hvis man vil undervise i lille knallert på ungdomsskolen, skal man gennemføre et obligatorisk 2-dages kursus, som udbydes af Ungdomsskoleforeningen og Rådet for Sikker Trafik i fællesskab. 

Kursus for knallertundervisere

Kurset for nye knallertundervisere udbydes 1 gang om året.

Næste kursus bliver formentlig i efteråret 2017 - dato følger senere.

Tilmelding hos www.ungdomsskoleforeningen.dk