Forældre til unge på knallert

Det er dig, dit barn lytter til. Din rolle som forældre er vigtig, når unge skal køre sikkert.

Klare aftaler og snak om, hvad der er tilladt og hvad der ikke accepteres, er vigtigt. Det er dig, dit barn lytter til.  

Tal sammen
Unge har brug for klare retningslinjer og hjælp til at vælge, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Vis interesse og engagement for dit barns ønske om at køre knallert, og sæt gerne ord på dine bekymringer.

Klare aftaler
Lav klare aftale med dit barn, så det er klart, hvordan man opfører sig i enhver situation. Det kan f.eks. være altid at køre med hjelm, ikke at køre, når man har drukket og først køre på knallert, når køreprøven er bestået.

Regler for lille knallert
Vær sikker på, at I alle kender og respekterer reglerne, som er gældende, når man kører lille knallert

  • Du skal være mindst 15 år have knallertkørekort, før du må køre i trafikken. 
  • Du må højst køre 30 km/t.
  • Du skal bruge en godkendt styrthjelm.
  • Du må ikke køre spritkørsel.
  • Der må kun sidde én person på knallerten.
  • Du skal følge de færdselsregler, der gælder for cykel.
  • Du skal have dit knallertbevis/kørekort på dig, når du kører knallert
  • Har din knallert ikke nummerplade, skal du have forsikringsbevis på dig.